5th Last Sunday
- Rune

- 1. sep. 2025
- 2 min læsning
Referat Det femte arrangement i rækken er netop afholdt og med deltagelse af 45 børn. Salen er således fyldt godt op af børn og forældre men vi kan godt være lidt flere, uden at det bliver for trangt. Det er jo gode spille og tilskuerforhold sådan en sal byder på og
ovenikøbet også en lille gård med bænke, hvor man kan trække ud og nyde sensommeren. I gruppen for de yngste deltog 15 skakspillere, heraf 11 fra Gentofte Skakklub. Carl Frederik, der i stigende grad viser talent for spillet, kunne denne gang løfte guldpokalen højt over hovedet efter et resultat på 5 ud af 6 point. Stort tillykke
til ham! Ratingtallet fik et hak på 113 points i opadgående retning! Det bliver spændende at følge ham fremefter. Antong Fu var til sin første skakturnering og det rakte til en 2. plads og en sølvpokal. Det er da overbevisende - og på 3. pladsen var næsten det samme tilfældet idet Alfred, der spiller lidt skak med far og lillebror Erik derhjemme tog bronze pokalen. Det er da godt, at der er så mange talentfulde børn rundt om i nabolaget! I mellemgruppen deltog 18 spillere - heraf 5 fra Gentofte. Gruppen blev vundet af August fra Hvidovre Skakklub, der gjorde rent bord med 6 ud 6 point. Tillykke til August, der i næstsidste runde gjorde det af med sin værste konkurrent, Ekalaivan. Så var al modstand fejet af bordet! Ekalaivan tog det dog med oprejst pande - meget flot(!) - og var bare glad for sin flotte sølvpokal opnået efter 5 ud af 6 point! Hans hurtigskak ratingtal er nu 1542, hvilket rangerer ham til nr. 29 i Gentofte Skakklub - ud af 105 spillere! Det skulle være godkendt når man er 7 år. Julian, der kom helt fra Næstved, kunne også tage en pokal med hjem. Han fik 4 point og var således "førerulven" blandt de mange, med 4 point. Tillykke til Julian.
I den stærkeste gruppe, gruppe 1, deltog 12 spillere. Allerede før start var det nok givet, at en af tre meget stærke spillere ville løbe med guldet. Det skete også og faktisk var det netop de tre, der tog sig af pokalerne.
Gentoftes Anders Askjær Mikkelsen - 11 år, ikke 10 :-) - slog den topratede Hanesh fra Køge og efter en remis med Tristan i sidste runde var guldet sikret. Anders fik hele 5½ point og har nu opnået et hurtigskak ratingtal på 1950! Hanesh Ravikumar, en høflig ung mand der var kommet fra Køge, tog sølvpokalen med hjem og Tristan Lund Elnegaard fra Gentofte Skakklub tog sig af bronze pokalen. Tillykke til begge de to.
Maden var hovedsagelig indkøbt og forberedt af Alices mand, Carl - og så Alice selv og et stort tak skal lyde til dem. Det er et kæmpearbejde at klare maddelen af arrangementet og heldigvis fik vi hjælp fra flere forældre næsten uopfordret! Mange, mange tak... Så deles vi lidt om "arbejdet" og kan hygge, skakke og socialisere med hinanden på kryds og tværs.
Vi ses jo nok til en ny "Last Sunday" en gang i fremtiden.
Næste gang er 28. september :-)

Kommentarer