top of page

11th Last Sunday

  • Forfatters billede: Rune
    Rune
  • 29. mar.
  • 3 min læsning

Foråret er ved at indfinde sig og solen skinnede mens 30 skakspillende børn sad bænket i de meget egnede spillelokaler i Byens Hus, Gentofte Skakklubs hjemsted. Oprindelig skulle vi have været 32 deltagere, men overgangen til sommertid netop natten før turneringen skulle løbe af stablen gjorde sit til, at vi kun blev 30. To faldt fra og det er næsten altid det, der sker når der er skak dagen efter et skift til sommertid. Der er samtidig DM i Svendborg i påsken, hvor de dygtigste juniorer har valgt at deltage, hvilket også påvirkede vores arrangement. Med Gentofte brillerne på, var det godt at se så mange fra Gentofte

deltage i turneringen. 2 præmier blev det til: Alexander K. S. Pedersen i gruppe 2, fik en delt 2. plads med 4½ p. af 7 p. og Carl Vilmer fik 5½ p. i gruppe 3 og dermed også en sølvpokal til kaminhylden. Arthur, vores nye medlem, sneg sig lige udenfor præmierækken grundet korrektion men opnåede flotte 5 point i alt. Træneren, undertegnede, fulgte en lille smule med i partierne - så godt det nu var muligt - og noterede sig at Avira i øverste gruppe spillede meget modent (og godt). Hun opnåede 50% og ligger altså på omkring 1750 i hurtigskak rating - hvilket er djævle godt! Nathan, der også var placeret i gruppe 1, havde det hårdt, men han spillede også modent - stille og roligt, og tænkte sig godt om. Det skal nok blive godt og han fik også en lille rating fremgang. I gruppe 2 deltog hele 5 spillere fra Gentofte. Alexander fik igen præmie, intet nyt der, og har nu 1490 i rating - men 9-årige Sylvester, som er relativ ny i skak spillede også superflot og kunne nemt have opnået en præmie. Desværre var heldet ikke med ham i dag, og pokalen må vente. 3½ p. blev det til. I gruppe 3 viste Carl Vilmer sit store talent frem og vandt en masse partier. Han skal dog lære at tænke og trække langsommere og gør han det, vil han blive uhyggelig stærk til skak! Andre gjorde det også godt: Philip, der også har for vane at trække meget hurtigt, skruede tempoet en smule ned og det var så nok til 4½ p. Hans talent fejler ikke noget, men som Carl har han også en hurtig trækkerhånd. Det er der mange, der har i gruppe 3 og pointene kommer derfor tit ikke deres vej i en stabil stime, men derimod lidt mere tilfældigt. Niom, der spillede sin 2. turnering, er også hurtig på aftrækkeren. Ser man bort fra det, så er hans talent faktisk meget stort. Der skal blot mere tålmodighed ind i spillet og det kan også være svært at opnå. 2½ point til den 7-årige dreng. Christian, Sylvesters far og Marie, Philips mor var de store hjælpere i dag og tak for det. Vi turneringsarrangører har virkelig travlt med at få både skak- og maddelen til at fungere og uden hjælp går det bare ikke. Men det gik - og det skyldes deres hjælp. Også tak til Just, der løb i byen for at købe smørelse, så frokosten lettere gled ned. Vi glæder os til foråret og til 12th Last Sunday - som Avira allerede nu har tilmeldt sig! En træt Alice og en træt Rune :-) Turneringstabel

 
 
 

Kommentarer


Gentofte Skakklub

Byens Hus - kun 2 min fra Hellerup st.

Hellerupvej 24, 2900 Hellerup, Danmark

info@gentofteskak.dk : +45 60227234

©2026 by Gentofte Skakklub.

bottom of page